Vedtægter

2018

Vedtægter

Virksund Lystbådehavn

 

1. NAVN

a. Foreningens navn er Virksund Lystbådehavn

b. Foreningens adresse er Sandkrogen 10 Virksund, 7840 Højslev.

2. FORMÅL

Foreningens formål er, at:

a. Administrere havn og beddingsanlæg ifølge lejemål med Skive Kommune.

b. Yde medlemmerne gode havneforhold.

c. Fremme søsporten, i samarbejde med tilknyttede klubber.

3. MEDLEMMER

Foreningen består af følgende medlemmer:

a. Medlemmer med bådplads.

b.Medlemmer på venteliste.

c. Anpartsmæssige fartøjsejere (alle anpartsejere skal registreres som medlem)

c. Passive medlemmer.

d. Æresmedlemmer.

e. Hvilende medlemmer som har haft bådplads.

f. Klubber med tilknytning til søsport.

4. IND-/UDMELDELSE

a. Indmeldelse skal ske skriftligt til kasserer.

b. Optagelse af medlemmer afgøres af bestyrelsen. Beslutninger kan indbringes for generalforsamlingen.

c. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til kasserer.

5. ØKONOMI

a. Generelt

  1. Foreningens indtægter omfatter:

– Medlemskontingent

– lejeindtægt fra klubber for brug af lokaler og udendørs anlæg

– Afgift for bådplads – Beddingsafgift – Havneafgift – Diverse, der fastsættes ved den årlige generalforsamling.

  1. Bestyrelsen kan, ved ekstraordinære forhold, ændre afgifterne med højest 25 %
  2. Regnskabsåret følger kalenderåret.

b. Indskud bådplads.

  1. Medlemmer med fast bådplads, ventelistemedlemmer samt klubber betaler indskud som følger:

Efter tildeling af fast plads betales indskud inkl. moms til Virksund Lystbådehavn.

  1. Klubber uden bådplads, betaler indskud inkl. moms og kontingent som et medlem med

fast bådplads.

  1. Ventelistemedlemmer betaler et kvart indskud inkl. moms ved optagelse på listen.

Resterende indskud inkl. moms betales ved tildeling af fast bådplads.

  1. Indskud tilbagebetales ikke ved udtræden af Virksund Lystbådehavn eller ventelisten.

c. Kontingent.

  1. Skal betales senest 10. januar for det pågældende år. Er skyldigt beløb ikke betalt senest 1. februar for det pågældende år ophører pågældendes medlemsrettigheder uden videre. Økonomiske forpligtelser skal berigtiges ved eventuel genoptagelse som medlem.
  2. Betalt kontingent tilbagebetales ikke ved udtræden af foreningen.
  3. Æresmedlemmer betaler ikke kontingent.
  4. Bestyrelsesmedlemmer betaler laveste kontingent.
  5. En anpartsejer med bådplads skal betale sædvanligt kontingent. De øvrige anpartsmed-lemmer betaler laveste kontingent.

d. Afgift for bådplads.

  1. Skal betales senest 10. januar for det pågældende år.
  2. Er skyldigt beløb ikke betalt senest 1. februar for det pågældende år ophører pågældendes medlemsrettigheder uden videre. Økonomiske forpligtigelser skal berigtiges ved eventuel genoptagelse som medlem.
  3. Betalt afgift tilbagebetales ikke ved udtræden af foreningen.
  4. Bestyrelsesmedlemmer betaler ikke afgift for bådplads.

e. Beddingsafgift.

  1. Afgiften betales senest 10. januar for det pågældende år.
  2. Er skyldigt beløb ikke betalt senest 1. februar for det pågældende år ophører pågældendes medlemsrettigheder uden videre. Økonomiske forpligtigelser skal berigtiges ved eventuel genoptagelse som medlem.
  3. Beddingsafgiften for Både optaget af Skibssmeden betales ved optagelsen.

f. Bestyrelsesudgifter. Medlemskab af bestyrelsen må principielt ikke medføre udgifter for den enkelte. Hvorfor udgifter refunderes efter bestyrelsens skøn.

g) Optagelse af lån herunder gældsstiftelse eller anmodning om overtræk på havnens

konto i pengeinstitut, skal godkendes af 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte på or-

dinær eller ekstraordinær generalforsamling.

6. ÆRESMEDLEM

a. Et medlem som har udført et uegennyttigt og ulønnet arbejde for foreningen, kan udnævnes til æresmedlem af general forsamlingen.

b. Bestyrelsen indstiller den pågældende efter anmodning fra 15 medlemmer eller på bestyrelsens eget initiativ.

7. EKSKLUSION

a. Overtrædelse af foreningens vedtægter, forskrifter, reglement eller henstillinger kan medføre udelukkelse eller eksklusion.

b. Bestyrelsen har beføjelser til udelukkelse eller eksklusion, når mindst fire bestyrelsesmedlemmer har stemt for. Den pågældende skal inden afgørelsen have mulighed for at fremlægge bemærkninger til sagen.

c. Den pågældende kan indbringe afgørelsen for generalforsamlingen.

8. BÅDPLADSER

a. Havnens bådpladser stilles til rådighed for medlemmer og klubber der har betalt fuldt indskud og som betaler fuldt kontingent.

b. Rådighed over bådpladsen bevares to år efter, at båden sidst har ligget i vandet, hvorefter bådpladsen vil blive givet til anden side.

c. En bådplads skal benyttes af medlemmet, dennes ægtefælle eller samlever, og disse må kun have én bådplads, Bestyrelsens kan tildele klubber bådpladser. Der skal betales indskud, medlemskontingent og afgift for den enkelte bådplads. Ventelisten skal altid respekteres.

d. Bestyrelsen kan anvise anden bådplads passende med bådens størrelse.

e. Anpartsejere har fortrinsret til at overtage fartøjets bådplads ved overtagelse af resterende anparter, når anpartsejerskabet har været registreret i fem år. Ved overtagelsen skal indbetales fuldt indskud inkl. moms.

f. Medlemmer uden bådplads opføres på en venteliste. Ventelistemedlemmer skal hvert år, senest 1. februar over for kasserer bekræfte ønsket om bådplads det pågældende år. Tildeling sker efter venteanciennitet.

g. Bestyrelsen skal anvise beddingsplads til vinteropbevaring samt midlertidig til sommer-opbevaring. Beddingspladser er kun til foreningens medlemmer.

9. BÅDEJEREN

a. Bådpladsen må ikke anvendes til fartøjer, der anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

b. Bådpladsen må ikke udlånes eller udlejes uden bestyrelsens tilsagn.

c. Fartøjer med bådplads i havnen skal være ansvarsforsikret. Kvittering skal forevises før søsætning.

d. Hvis bådpladsen i længere tid er ledig, skal kasserer orienteres. Bestyrelsen kan derefter disponere over pladsen som midlertidig bytteplads, ventelisteplads eller som gæsteplads.

e. Bådejere må ikke bytte bådplads uden bestyrelsens tilladelse.

f. Anpartsmæssige fartøjsejere, hæfter over for klubben som én ejer.

f. Ved udskiftning af båd og ved adresseændringer skal medlemmer tilsende kasserer alle relevante oplysninger.

10. TVANGSFJERNELSE AF FARTØJER OG MATERIEL

a. Hvor et medlem, trods bestyrelsens påkrav, ikke har fjernet sin båd fra havnen eller

beddingens område, er foreningen berettiget til at tvangsfjerne fartøjet i henhold til

dansk lovgivning..

b. Uafmærkede vogne og lignende, som i 60 dage har henligget på havneområdet, kan fjernes af bestyrelsen uden ansvar og for ejerens regning. Tilsvarende gælder effekter uden kendt ejer.

11. ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

a. Tidspunkt: Generalforsamlingen afholdes hvert år den anden lørdag i marts måned.

b. Indvarsling: Indvarsling sker på havnens hjemmeside www.virksundlyst.dk samt ved opslag i klubhuset med mindst 14 dages varsel. I indvarslingen skal oplyses forslag til ændringer for følgende, hvis disse skal behandles på generalforsamlingen:

– foreningens havnereglement

– kontingenter

– afgifter

– vedtægtsændringer

– medlemsforslag

c. Forslag til behandling: Medlemsforslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 31. januar.

d. Deltagere: Alle medlemmer.

e. Stemmeret: Stemmeret har kun medlemmer med bådplads – med en stemme pr. bådplads. Klubber med bådplads kan max. have en stemme uanset antal af bådpladser.

f. Dirigent: Dirigenten vælges af generalforsamlingen, og må ikke være bestyrelsesmedlem.

g. Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
  2. Formandens beretning.
  3. Regnskab.
  4. Budget med kontingent, afgift, rykkergebyrer og indskud.
  5. Orientering fra klubber og udvalg.
  6. a) Medlemsforslag. b) Bestyrelsens forslag. c) Vedtægtsændringer.
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter samt en broformand for hver bro.
  8. Eventuelt.

h. Beslutninger/afstemning: 1. Beslutninger tages ved simpelt flertal med undtagelse af vedtægtsændringer.

  1. Afstemning skal være skriftlig, hvis to stemmeberettigede medlemmer kræver det.
  2. Beslutninger indføres med kortfattet referat i protokollen, der underskrives af bestyrel-sen og dirigent.

i. Vedtægtsændringer:

  1. Vedtægtsændringer kan foretages når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede med-lemmer stemmer herfor.
  1. Vedtægter, der medfører foreningens ophævelse, kan af 10 medlemmer kræves forelagt Skive Kommune inden endelig beslutning træffes.
  1. Ved foreningen ophævelse skal foreningens ejendom og aktiver overgå til fordel for Søsportens fremme.

j. Beslutningsdygtighed: Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmøde.

k. Vedtægtsdispensation: Generalforsamlingen kan med enstemmighed dispenser for vedtægternes formelle indkaldelses- og procedureregler.

12. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

a. Når bestyrelsen eller mindst 1/4 af de stemmeberettigede medlemmer kræver det, skal ekstraordinær generalforsamling afholdes.

b. Indvarsling skal ske senest 10 dage efter bestyrelsen har modtaget begæring herom.

c. Indvarsling sker som ved ordinær generalforsamling.

13. BESTYRELSEN

a. Medlemmer: 1. Bestyrelsen skal bestå af medlemmer med bådplads.

  1. Bestyrelsen består af 6 medlemmer: – Formand (vælges direkte af generalforsamlingen) – Næstformand – Sekretær – Kasserer – 2 menige medlemmer.
  2. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, sekretær og kasserer.
  3. Bestyrelsesmedlemmers valgperiode er 2 år.
  4. På skift afgår: – Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer i ulige år, og – 3 bestyrelsesmedlemmer i lige år.
  5. Bestyrelsesmedlemmer, der afhænder sin båd, kan fortsætte som bestyrelsesmedlem valgperioden ud.

b. Revisorer:

  1. Foreningen har 2 revisorer valgt på generalforsamlingen.
  2. Revisorernes valgperiode er 2 år.
  3. Revisorerne afgår på skift.

c. Suppleanter

d. Bestyrelsessuppleanter:

  1. Foreningen har 2 bestyrelsessuppleanter valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsessuppleanternes valgperiode er 2 år. Bestyrelsessuppleanterne afgår på skift.
  2. Revisorsuppleanter: Foreningen har 2 revisorsuppleanter valgt på generalforsamlingen. Revisorsuppleanternes valgperiode er 2 år. Revisorsuppleanterne afgår på skift.

14. BESTYRELSENS BEFØJELSER OG OPGAVER

a. Generelt:

  1. Bestyrelsen varetager foreningens interesser og er ansvarlig for det daglige arbejde i klubhus, kiosk, havn, bedding m.v.
  2. Bestyrelsen forpligtes udadtil af formanden i foreningen med to andre bestyrelsesmedlemmer.
  3. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og ansætte personale eller anden medhjælp i nødvendigt omfang.
  4. Udebliver et bestyrelsesmedlem fra 3 på hinanden følgende bestyrelsesmøder uden lovlig grund, bortfalder hans bestyrelsesrettigheder, og suppleanten indkaldes.

b. Formanden:

  1. Repræsenterer foreningen udadtil.
  2. Er stemmeudslagsgivende ved stemmelighed i bestyrelsen.
  3. Indkalder til generalforsamling.

c. Næstformand:

Stedfortræder for formanden ved dennes forfald.

d. Sekretær:

  1. Indkalder til bestyrelsesmøder med dagsorden og efterfølgende fordeler referatet.
  2. Sætter opslag i klubhuset indeholdende referat af bestyrelsesmøder, samt evt. andre relevante opslag.
  3. Fører protokol, fører korrespondance og er arkiv- ansvarlig.
  4. Administrerer havnepladstildeling sammen med 2 bestyrelsesmedlemmer.

d. Kasserer:

  1. Fører foreningens regnskaber.
  2. Opkræver kontingent, afgifter og rykkergebyrer.
  3. Betaler attesterede regninger.
  4. Foreningens midler skal hovedsagelig være indsat i bank eller sparekasse.
  5. Kassereren forelægger årsregnskabet for revisorerne så betids at revideret og underskrevet årsregnskab kan udsendes sammen med indvarsling til generalforsamling.
  6. Sætter opslag i klubhuset indeholdende bytte og ventelister samt medlemsliste.
  7. Administrerer havnepladstildeling sammen med 2 bestyrelsesmedlemmer.

f. Bestyrelsen ansætter og udpeger:

  1. Klubhusvært, der løser følgende opgaver: Opgaver jf. Kontrakt. Overvåger klubhuset og melder om unormale hændelser til bestyrelsen.
  2. Havneopsyn, der løser gældende opgaver: Overordnet ledelse af havnens besejling m.v. Kontaktmand til medlemmer og gæster.

Ændring af vedtægterne godkendt på generalforsamlingen den 8. marts 2014.

REGLEMENT FOR VIRKSUND LYSTBÅDEHAVN

a. Generelt:

  1. I perioden 15. november til 1. april må både ikke beboes.
  2. Gæstesejlere, der benytter havn, bedding og beddingsplads er underlagt samme regler som medlemmer.
  3. Brug af elovn er ikke tilladt.
  4. Havneopsynets anvisninger skal følges – ankeinstans er bestyrelsen.
  5. Havneopsynet skal påse, at ovennævnte regler overholdes. Påtaler skal rettes inden for 14 dage.

b. Havnen:

  1. Fartøjer må kun fortøjes på den anviste plads. 2. Fortøjninger skal være forsvarlige, mindst 2 skal være fjedrende. 3. Fortøjninger skal kunne reguleres fra broen. 4. Fartøjer skal affendres med mindst 2 fendere på hver side, derudover i forhold til bå-dens størrelse.
  1. Sejlbåde skal sikres, at fald ikke klaprer.
  2. Fartøjer skal på et synligt sted føre pladsnummer eller venteliste mærkat samt fri-havnsmærke.
  1. Ved besejling af havnen skal alle på forlangende fremvise gyldig kvittering for ansvarsforsikring.
  1. Forurening af bassin og havneområde er forbudt. Med henvisning til pkt. 4.3 i standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne (bekendtgørelse nr. 9139 af 15. april 2002 med bilag) gælder følgende vedr. brug af forbudt bundmaling:

1) Enhver påføring eller anvendelse af bundmaling eller lignende der indeholder de til enhver tid forbudte stoffer medfører tab af retten til bådplads i havnen og betragtes således som en væsentlig eller grov misligholdelse.

2) Ved mistanke om påføring eller anvendelse af ulovlig bundmaling eller lignende er båd- og/eller pladsejeren forpligtiget til at medvirke til testning af den anvendte bund- maling eller lignende. Manglende iagttagelse af denne pligt medfører tab af retten til bådplads i havnen og betragtes således som en væsentlig eller grov misligholdelse. Såfremt båd- og/eller pladsejeren har påført eller anvendt ulovlig bundmaling eller lignende, er båd- og/eller pladsejeren forpligtiget til at betale omkostningerne til disse undersøgelser.

3) Konstateres der anvendelse af bundmaling eller lignende der indeholder forbudte stoffer, kan havnemyndigheden under formildende omstændigheder påbyde, at båd- og/eller pladsejeren inden for en nærmere angiven tidsfrist enten fjerner den ulovlige bundmaling eller lignende på miljørigtig vis eller forsvarligt forsegler denne. Efterkommes et påbud herom ikke straks, medfører det tab af retten til bådplads i havnen og betragtes således som væsentlig eller grov misligholdelse. 10

1) Pt. jf. Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling (bek.nr. 1278 af 12/12/2005, med senere ændringer) og Bek. om ændring af bekendtgørelse begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål (organiske tinforbindelser) (bek. nr. 926 af 18/11/2002).

9. Maksimal fart i havn og indtil 200 m fra indsejling er for maskindrevne fartøjer 3 knob, for sejldrevne fartøjer styrefart.

  1. Enhver bådplads skal forsynes med et optaget-fri-skilt.

c) Bedding:

  1. Optagning og isætning af både er på ejerens ansvar. Ejeren skal være til stede, hvis intet andet er aftalt.
  2. Bådejere der ønsker at bruge havnens beddingsområde efter den 1. maj 2016, er forpligtiget til at indgå i havnens stativ ordning fra denne dato medmindre der er lavet anden aftale med havnens bestyrelse.
  3. Oplagt materiel, der bruges til vinteropbevaring af båden, skal være mærket med plads-nummer og må kun opbevares på anvist plads.
  4. Elledninger skal fjernes fra beddingspladsen, når havnen forlades.
  5. Både må kun oplægges på anvist plads.
  6. Efter 15. maj betales særlig afgift samt udgifter til flytning for både på land.
  7. Både på beddingspladsen, der ikke har fast bådplads, må højest henstå på pladsen i 1. år.
  8. Grundig oprydning skal foretages når vinteropbevaringspladsen forlades.
  9. Al færdsel på beddingpladsen er på eget ansvar.

Ændring af reglement godkendt ved generalforsamlingen den 14. marts. 2015